Hvor høj selvrisiko skal du vælge på bilforsikringen? Sådan regner du break-even
Lav eller høj selvrisiko på kasko? Sådan beregner du, hvor mange skadefri år det tager at tjene en højere selvrisiko hjem, og hvornår det ikke kan betale sig.
Vælg den højeste selvrisiko, du kan betale fra din opsparing uden at låne, og som giver en besparelse, der står mål med den ekstra risiko. Regnestykket er enkelt: Del forskellen i selvrisiko med den årlige besparelse i præmie. Resultatet er det antal skadefri år, der skal til, før den højere selvrisiko har tjent sig hjem. Er det tal højere end det antal år, der normalt går mellem dine kaskoskader, er den lave selvrisiko det bedste valg.
Guiden hører til tjeklisten før du vælger bilforsikring.
Hvad selvrisikoen er – og hvilke der findes
Selvrisikoen er den del af en skade, du selv betaler. På en dansk bilforsikring kan der være flere:
| Selvrisiko | Hvornår den gælder |
|---|---|
| Kaskoselvrisiko | Ved skader på egen bil, fx påkørsel og hærværk |
| Glasselvrisiko | Ved udskiftning af ruder, ofte lavere eller 0 kr. ved reparation af stenslag |
| Ung-førerselvrisiko | Ekstra selvrisiko, hvis en fører under en vis alder (fx 23 eller 25 år) kører |
| Selvrisiko på ansvar | Nogle betingelser har en selvrisiko på ansvarsskader for bestemte førere |
| Tyveri-/brandselvrisiko | Kan være en anden end ved kollision |
Ansvarsskader betales altid fuldt ud til skadelidte af selskabet; en eventuel selvrisiko på ansvar opkræves bagefter hos dig.
Break-even: formlen
Antal skadefri år for at tjene en højere selvrisiko hjem = (høj selvrisiko − lav selvrisiko) / årlig besparelse.
Illustrativt eksempel:
| Lav selvrisiko | Høj selvrisiko | |
|---|---|---|
| Selvrisiko | 3.000 kr. | 9.000 kr. |
| Årspris | 7.200 kr. | 6.300 kr. |
Forskel i selvrisiko: 9.000 − 3.000 = 6.000 kr. Årlig besparelse: 7.200 − 6.300 = 900 kr. Break-even: 6.000 / 900 ≈ 6,7 år.
Hvis du typisk har en kaskoskade hvert 10. år, tjener den høje selvrisiko sig hjem. Har du én hvert 4. år, gør den ikke. Du kan teste flere skadestørrelser i tilbudssammenligneren.
Forventet udgift over fem år
En anden måde at se det på er at regne den forventede udgift. Antag 15 % risiko for en kaskoskade om året (illustrativt – din egen historik siger mere):
- Lav selvrisiko: 7.200 + 0,15 × 3.000 = 7.650 kr. om året → 38.250 kr. på fem år
- Høj selvrisiko: 6.300 + 0,15 × 9.000 = 7.650 kr. om året → 38.250 kr. på fem år
Ved 15 % er de to valg lige dyre i gennemsnit. Ved 10 % risiko er den høje selvrisiko 300 kr. billigere om året (7.500 mod 7.200 kr. – regn: 7.200 + 300 = 7.500 og 6.300 + 900 = 7.200). Ved 25 % risiko er den lave selvrisiko 600 kr. billigere (7.950 mod 8.550 kr.).
Gennemsnit er dog ikke hele billedet. Den høje selvrisiko giver større udsving: Et år med to skader koster 18.000 kr. i selvrisiko i stedet for 6.000 kr.
Hvornår høj selvrisiko giver mening
- Du har en opsparing, der let kan bære selvrisikoen – gerne to gange.
- Du har sjældent haft kaskoskader.
- Du vil alligevel ikke anmelde små skader for at beskytte din bonus.
- Bilen er ikke finansieret, eller långiver accepterer den højere selvrisiko.
Hvornår lav selvrisiko er bedst
- Du har ikke en buffer, og en uventet regning på 8.000–10.000 kr. ville kræve lån.
- Bilen holder ofte på steder med risiko for parkeringsskader og hærværk.
- Der er unge eller nye førere i husstanden.
- Besparelsen ved den høje selvrisiko er lille i forhold til forskellen.
Regneeksempel: selvrisiko med en ung fører i husstanden
Illustrativt eksempel. Familien vælger mellem 3.000 og 9.000 kr. i kaskoselvrisiko som ovenfor, men den 21-årige søn låner bilen jævnligt, og der er en ekstra ung-førerselvrisiko på 5.000 kr.
- Lav selvrisiko + ung fører: 3.000 + 5.000 = 8.000 kr. pr. skade
- Høj selvrisiko + ung fører: 9.000 + 5.000 = 14.000 kr. pr. skade
Hvis sønnen står for halvdelen af risikoen, og familien regner med 20 % risiko for en kaskoskade om året, er den forventede selvrisiko:
- Lav: 0,20 × (0,5 × 3.000 + 0,5 × 8.000) = 0,20 × 5.500 = 1.100 kr.
- Høj: 0,20 × (0,5 × 9.000 + 0,5 × 14.000) = 0,20 × 11.500 = 2.300 kr.
Forventet årlig udgift: lav 7.200 + 1.100 = 8.300 kr.; høj 6.300 + 2.300 = 8.600 kr. Med en ung fører og højere risiko vinder den lave selvrisiko – og den største enkeltregning er 14.000 kr. mod 8.000 kr. Se også bilforsikring for unge bilister.
Typiske fejl
- At se på besparelsen alene. 500 kr. sparet om året for 7.000 kr. mere i selvrisiko er dårligt, medmindre du sjældent får skader.
- At glemme ung-førerselvrisikoen. Den kommer oven i den almindelige selvrisiko.
- At overse glasselvrisiko. Stenslag og ruder er blandt de hyppigste skader.
- At vælge selvrisiko over långivers grænse. Leasing- og lånekontrakter har ofte et loft.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg ændre selvrisikoen midt i forsikringsåret?
Ofte ja, men selskabet kan kræve, at ændringen sker fra en bestemt dato, og en nyligt anmeldt skade kan gøre det sværere. Spørg dit selskab.
Er selvrisikoen den samme ved alle skader?
Nej. Glas, tyveri og skader med en ung fører har ofte deres egen selvrisiko.
Hvad er en selvrisikodækning?
Et tilvalg, hvor selskabet betaler hele eller en del af selvrisikoen ved visse skader, fx hvis bilen er lejet ud eller ved skade i udlandet. Se tilvalg til bilforsikring.
Skal jeg betale selvrisiko, hvis det er den anden parts skyld?
Normalt ikke, hvis modparten er kendt og ansvarlig. Så betales skaden af modpartens ansvarsforsikring.
Kilder
- Forsikringsoplysningen – forklaring af selvrisiko og dækninger
- Ankenævnet for Forsikring – afgørelser om selvrisiko og ung-førerklausuler
- Forbrugerrådet Tænk – råd om valg af selvrisiko
